JORDAN

Image of National Flag

 

 

     

AQABA                         PETRA                     WADI RUM

KLIK PÅ BILLEDERNE FOR AT KOMME IND PÅ SIDEN.

 

Jeg besøgte Jordan midt i november måned 2009 og havde egentlig ikke nogen særlige forventninger, men jeg må indrømme, at jeg blev overrasket. Jeg vidste selvfølgelig, at det primært var et ørkenland, men at ørkenen kunne være så smuk kom bag på mig. Jeg skulle selvfølgelig besøge PETRA, som er kommet på listen over et af verdens 7 vidundere og igen kunne man kun betages.

Men den største overraskelse var alligevel befolkningen i Aqaba startende med den venlige modtagelse, man fik af myndighederne i lufthavnen til folk på gaden.

Man kunne gå i fred uden hele tiden at blive tiltalt af nogen, der ville sælge noget og alligevel blev man ofte kontaktet for en venlig bemærkning om hvor man kom fra og om hvad man synes om Jordan eller bare med et "Velcome to Jordan".

Temperaturen var som en god dansk sommer men, i ørkenen om aftenen skal man have varmt tøj på. Prisniveauet er meget billigt. Et dyrt måltid kostede 70 kr. men oftest kostede min frokost mellem 5 og 15 kr. og aftensmaden mellem 25-40 kr.

Jeg kan kun anbefale af besøge dette venlige land og gerne inden det bliver helt oversvømmet af turister.

 

Hans Flügge